Min søn bliver behandlet dårligt af sin lærer

Min søn bliver behandlet dårligt af sin lærer

Om dårligt forhold mellem lærer og elev

Spørgsmål:

Hej

Jeg sidder her og kan ikke rigtigt finde ud af, hvordan jeg kommer videre eller hvad jeg skal gøre. Derfor tillader jeg hermed at skrive til jer i håbet om, at I kan komme med en ide om, hvordan jeg kommer videre eller hvad jeg kan prøve at gøre.

Har beskrevet problemet lidt.

Jeg har to sønner, en på 23 år og en på 12 år. Vi flyttede fra deres far for godt 7 år siden.

Ham på 12 år føler jeg simpelthen bliver gjort til det sorte får af to lærere i skolen, hans matematiklærer og
dansklærer. Det er værst med matematiklæreren. Det er som om at dansklæreren bare følger med.

Jeg ved godt, han ikke altid opfører sig helt OK, men han er stadigvæk en kærlig og betænksom lille fyr.

Der har været nogle problemer før, hvor skolen lavede en henvendelse til Børnefamiliecenteret, men da vi så skulle holde møde, fortalte skolen at alt gik godt.

Nu er det galt igen, skolen har igen lavet en henvendelse til Børnefamiliecenteret.

Jeg føler, det hele startede, da jeg fortalt lærerne, at sønnen på 23 år skulle til Afghanistan (er kommet hjem i god behold).

Ham på 12 år havde da en grim oplevelse. En dreng fra klassen sagde til ham, at han håbede, at hans storebror blev skudt i Afghanistan, hvorefter jeg ringede til læreren og spurgte, om han ikke ville være sød at tage en snakke med klassen om, at sådan noget siger og ønsker man ikke for nogen. Det ville læreren ikke, derfor tog jeg det op på et forældremøde, fortalte om episoden uden at sige barnets navn og spurgte de andre forældre om min søn ikke havde ret til at få lidt hjælp og støtte, den tid hans storebror skulle være væk. De andre forældre mente, at han skulle have støtte i den tid. Jeg udleverede papirer fra Forsvaret til læreren, hvor der står beskrevet hvor vigtigt det er, at skolen støtter op, men han ville ikke læse dem.

Lige efter det forældremøde føler jeg, det er gået galt.

I maj ringede min søn til mig fra skolen. Hans lærer havde taget fat i hans arm, så der var kommet røde mærker. Læreren havde også skubbet ham ind i væggen. Jeg mødte op på skolen nogle dage efter for at få en forklaring på, hvad der var sket og hvorfor der ikke var blevet ringet til mig om episoden. Læreren svarede bare, at han havde glemt at ringe, og at det var ikke lige var, som min søn fortalte. Jeg snakkede også med skoleinspektøren, hvor jeg bare fik det svar, at det måtte jeg snakke med læreren om.

Nu er jeg så blevet ringet op af andre forældre fra klassen, der spørger, om jeg ved hvad der foregår i skolen, når min søn ikke er der.  Deres børn fortæller, at læreren ikke snakker pænt om min søn til dem. Læreren fortæller, at han lyver, og at de ikke skal tro på, hvad han siger. De spørger også de andre børn om, hvad de mener om hans opførelse. Det har stået på et stykke tid.

Jeg tog en snak med ham om, hvad der sker i skolen. Han fortæller, at der bliver gjort forskel på børnene. Han siger, at når nogle af børnene spørger, om de må gå ud og tage noget at drikke, får de et ja, men når han spørger, får han et nej. En dag i matematiktimen skulle klassen lave et matematikstykke, hvor der skulle tegnes. Min søn blev sat til at lave et helt andet matematikstykke, han spurgte om han ikke måtte lave det sammen som de andre, men fik bare svaret, at nu havde læreren bestemt, han skulle lave det stykke, så nej, han skulle ikke lave det samme som alle de andre.

Han fortæller også, at hans lærer altid tager fat i hans arm, når han skal snakke med ham. Det har jeg fået bekræftet fra nogle af de andre børn i klassen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for hver gang jeg snakker med læreren om det, der sker, siger de bare, at det ikke er helt som min søn siger. Men det kan ikke være rigtigt, at man ikke skal stole på sit barn, der er flere gange, han ikke vil i skole, fordi han har ondt i maven, han er også rigtig ked af at få den behandling af sin lærer.

Det jeg har beskrevet her er noget hans matematiklære har gjort. Jeg kan også fortælle, at hans matematiklærer til det møde, vi havde med sagsbehandler fra Børnefamiliecenteret, klubben og skolepsykologen, simpelthen blev så gal over, at der blev gået ham imod, at han råbte og slog hånden ned i bordet. Jeg snakkede med personen fra klubben og sagsbehandleren bagefter mødet. De var helt rystede over hans måde at reagere på.

Nu er det, jeg håber, I kan give mig lidt råd og en ide til at komme videre med denne sag.

Venligst
GM


Svar:

Kære GM
 

Jeg kan godt forstå, at du ikke rigtig kan finde ud af, hvordan du kommer videre, eller hvad du skal gøre. Du har jo allerede gjort meget for at din søn skal få det bedre i skolen, talt med lærerne og skolelederen og været til møde med Børnefamiliecentret, skolepsykologen, klubben og skolen.

Det er jo alt det, jeg ville anbefale dig at gøre, men her har det altså ikke hjulpet.

Du ved godt, at din søn ikke altid opfører sig helt, som han skal, og der har tidligere været tale om en henvendelse til Børnefamiliecentret. Det ser altså ud til at skolen – eller i hvert fald nogle lærere – for længst har fået den opfattelse, at han er en besværlig elev uden tilsyneladende at prøve at forstå hvorfor. Resultatet ser ud til at være, at han får negativ særbehandling på en måde, der er helt utilstedelig og ikke burde kunne ske på en folkeskole.

Du har reageret helt rigtigt ved at gå til skolelederen for at få en forklaring på episoden, hvor læreren brugte fysisk magt, og noget der ligner vold over for din søn. En sådan episode skal læreren øjeblikkeligt indberette til skolelederen, som skal træffe beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger – det er også skolelederens ansvar, at hjemmet underrettes om episoden.

Det er ikke i orden at skolelederen ikke påtager sig sin opgave og i det mindste beklager, at episoden har fundet sted, og at du ikke er blevet underrettet. Anvendelse af unødig magtanvendelse i skolen er faktisk en alvorlig sag, og som du beskriver det, vil det være på sin plads at klage til kommunalbestyrelsen over episoden og skolelederens passivitet.

Det er dejligt, at du har fået den ældste søn hjem i god behold, det har uden tvivl været en hård tid for både dig og din søn mens han har været i Afghanistan. Man behøver ikke være uddannet lærer for at forstå, at det har gjort meget ondt på din søn, at en kammerat har ønsket at hans storebror blev skudt – det er sagt i ubetænksomhed, men er opfattet helt bogstaveligt. Igen har du gjort det rigtige ved at ringe til læreren og bede ham tale med klassen uden at hænge nogen ud. Du har endda givet læreren et brev om, hvor vigtigt det er, at skolen støtter elever i din søns situation. Da læreren ikke ville hjælpe, tog du emnet op på et forældremøde, og det var flot gjort. Lærerens reaktion er til gengæld forkastelig, man vil helst ikke tro at den type stadig findes i folkeskolen, men din beskrivelse taler jo sit tydelige sprog, og det ser ikke ud til, at der er hjælp at hente hos skolelederen.

Hvordan du kan komme videre fra denne elendighed er ikke så let at svare på, du har jo allerede været i kontakt med relevante personer fra Børnefamiliecentret og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Alligevel vil jeg anbefale dig at tale med dem igen, men i første omgang nok uden medvirken fra skolen. Du skriver, at din søn ikke altid opfører sig helt ok. Med den behandling han er udsat for i skolen nu, er der vel ikke noget at sige til det, men hvorfor gjorde han det ikke tidligere? Har han nogle andre problemer, som bør afklares, så der kan blive gjort noget ved dem? Det kan psykologen fra PPR måske hjælpe jer med. Er situationen på skolen så fastlåst, at det vil være bedst for ham at skifte skole? Det kan du også tale med PPR om.

Det er PPR’s opgave at rådgive og vejlede forældre og skole. Du kan henvende dig direkte til PPR og tale med dem om tingene. Hvis du vælger at lade din søn skifte skole, vil det være bedst hvis hans eventuelle vanskeligheder er afklaret på forhånd.

Jeg er aldrig glad for at råde forældre til at lade deres barn skifte skole, fordi forholdene ikke er i orden. Det mest nærliggende er jo at forsøge at løse problemerne på skolen, men det har du jo allerede gjort, og din beskrivelse af læreren og skolelederen tyder ikke på, at de har viljen til at ændre noget. Du kan klage til kommunalbestyrelsen over lærerens opførsel og skolelederens afvisning af at gribe ind og overholde bestemmelserne om magtanvendelse. Du vil sikkert også få medhold i klagen, men din søn få næppe en bedre skolegang ud af det?

Jeg synes derfor, du kan overveje, om det ikke ville være en løsning at tale med PPR og måske også Familiecentret om at finde en anden skole til din søn. Du har frit skolevalg, som betyder, at en anden skole skal tage din søn, hvis den har plads efter de regler, som kommunalbestyrelsen har lavet. Skolen må ikke sige nej til din søn, fordi de måske har hørt, at der er problemer på hans nuværende skole. Du kan besøge andre skoler og tale med skolelederen om mulighederne. Tag gerne en person, som du har tillid til med til møderne, det er altid godt at være flere til at spørge og lytte.

Måske vil det være den bedste løsning for din søn, jeg håber under alle omstændigheder, at han snart vil få en positiv skolegang, det tror jeg han trænger til.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis der er noget du gerne vil have uddybet, eller hvis der dukker nye spørgsmål op.

Venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

23. februar 2021

af

Læs også

Trist pige
12.04.21
Min datter har ikke været i skole i det sidste år - hvad gør vi?
Om skolevægring og skolens forpligtigelse
Børn
12.04.21
Beskyldning om mobning på Aula
Om fars beskyldning på Aula om mobning blandt piger i en klasse