Gode råd om mobning

Gode råd om mobning

Læs Forældrerådgivningens råd om mobning

1. Undgå diskussioner med de andre forældre

Har du fået en besked på telefonen, sociale medier eller Aula fra en anden forælder om, at dit barn mobber? Man kan have virkelig meget lyst til at svare tilbage, men det er bedst at lade være. Det er aldrig en god idé at tage den slags diskussioner på Aula, Facebook eller lignende. Det er heller ikke en god idé at ringe til de andre forældre, da det hurtigt kan blive anklagende og optrappe konflikten, fordi det er så følsomt et emne.

I kan evt. skrive en helt kort besked i en anerkendende tone, som eksempelvis: ”Det lyder alvorligt. Vi kontakter lærerne med henblik på at løse udfordringerne.”

2. Tag en grundig – og åben - snak med dit barn

Tag en god snak med dit barn på et tidspunkt, hvor I har god tid og begge har ro på. Det er vigtigt ikke at dømme, anklage eller tage parti i sagen. Vær i stedet åben og nysgerrig for at få et indblik i, hvad der er på færde. Hvilke situationer er der tale om? Hvem er der? Hvad sker der? Hvornår er det? Hvad skete der før? Hvad er dit eget barns bud på årsagen til, at han/hun selv handler sådan?

3. Kontakt klasselæreren

Involver klasselæreren og inviter til et konstruktivt samarbejde. Husk skolen er forpligtet til at handle og det er skolens ansvar at tage sig af det, hvis der bliver talt om mobning i en klasse. Det er også en mulighed at inddrage skolens trivselsvejleder, fællesskabsvejleder eller inklusionspædagog, som kan have faglig indsigt i sådanne problemstillinger og bidrage til at løse dem. Hvis skolen har en god antimobbestrategi vil de have en strategi for, hvad der skal ske.
En oplagt mulighed er, at skolen til en start indkalder de involverede forældre til et møde, hvor det er læreren (eller andet personale), der styrer ordet og mægler mellem jer forældre med det formål at skabe en forståelse for hinandens oplevelser og få en god tone mellem jer, så I kan samarbejde om at løse udfordringerne.Det er også vigtigt, at jeres og børnenes forskellige oplevelser synliggøres for læreren, så de kan arbejde med det i skoletiden.

Skolen løser udfordringerne bedre end forældrene

  • 46 % af de forældre, der har oplevet mobning i klassen, oplevede at skolens indsats løste eller forbedrede udfordringerne med mobning. 
  • 29 % oplevede at samarbejdet mellem forældrene løste eller forbedrede udfordringerne.

Senest opdateret den

8. september 2020

af

mr

Læs også

28.09.20
Gode råd hvis du har mistanke om at dit barn er ordblind
Læs nærmere her, hvis du tror at dit barn er ordblind.
29.08.18
Rådgivning
Forældrerådgivningen