Jeg skriver til jer omkring min dreng på 8 år, som lige er begyndt i 3. klasse. Han er en dreng med stor D. Han elsker sport og kan næsten mestre alt sport på trods af, at han kun har prøvet det få gange. Han er vellidt hos næsten alle og er god til at skabe nye kontakter. 

Han har siden 0. klasse fået meget skæld ud på grund af hans manglende forudsigelighed. Han er meget kreativ og impulsstyret, og tænker ikke lige over, hvad der endeligt kan ske. Igennem hans skoletid er der blevet skrevet meget hjem omkring, at han er urolig i timerne og ikke vil lytte, hvis han skal sætte sig osv. Han er kommet bagud i dansk og skal til at starte et forløb op der hedder ”læseløft”. 

Vi som familie synes det er hårdt at få skrevet hjem hele tiden. Det er også hårdt for vores dreng. 

Jeg oplever nu, at tingene er blevet værre. Han forstyrrer undervisningen ved at lave lyde, glemmer at tage hånden op eller også kommer han ikke ind, når klokken ringer. 

Jeg tror mit spørgsmål er: Hvad skal vi gøre?

Hilsen en mor

Kære Mor

Jeg er overbevist om, at hvis jeres dreng kunne være stille, sidde stille, tie stille m.m. i skoletiden, så ville han gøre det. Ingen børn ønsker at blive skældt ud eller se far og mor blive kede af det eller opleve dem magtesløse, når der bliver skrevet hjem igen og igen. Og når han siger, at han prøver, så gør han det også. Men dels er det svært for ham, og måske opdager de voksne omkring ham slet ikke, at han prøver, fordi de er fastlåste i deres forestillinger om ham og hans adfærd.

Der kan være mange grunde til jeres søns voksende mistrivsel. Som du er inde på, er han en dreng med stort D. Han er nysgerrig, vil gerne røre sig, og der skal ske noget! Nogle lærere har den faglige, pædagogiske og psykologiske indsigt, der skal til for at tilgodese og stimulere børn, der har det som din søn. Andre har vanskeligere ved det, og det kan der være mange gode grunde til. Der kan eksempelvis være klasser med mange elever med særlige behov og manglende ressourcer til at støtte dem. Så er lærerne på en svær opgave. Men det kan også skyldes mangel på klasseledelse. Det kan skabe utryghed og være med til at øge uroen i klassen og hos det enkelte barn. 

Jeres søn skal i gang med et forløb med læseløft, og det er en rigtig god ide. Måske kan det medvirke til at øge hans selvværdsfølelse. Du skriver, at han ud over sin opførsel i timerne, er begyndt ikke at komme ind til time, når klokken ringer. Det kan man på sin vis ikke fortænke ham i, hvis han har det godt i frikvarterene, hvor han ikke skal konfronteres med al det, han ikke kan fagligt og adfærdsmæssigt. Det dur bare ikke i længden. 
Du spørger, hvad I skal gøre for at ændre på situationen? Men hvad har hans lærere tænkt sig ud over læseløftet? Umiddelbart tyder din beskrivelse på, at der også skal andre handlinger til. 

Forældrerådgivningen oplever i disse år en tendens til, at mere og mere ansvar for barnets trivsel og udvikling bliver lagt over på forældrene. Det er dog først og fremmest skolens ansvar at tage hånd om jeres søn i skoletiden og finde frem til nogle fornuftige løsninger, der kan hjælpe ham i den daglige skolegang. I samarbejde med jer naturligvis, hvilket jeg også fornemmer, at I hele tiden har været indstillet på.

Jeg vil foreslå, at I beder om et møde med skolens ledelse samt de lærere, der har flest timer i klassen. Forklar, at I føler jeg magtesløse i forhold til drengens adfærd på skolen og spørg ind til, hvilke tiltag man kunne forestille sig kunne hjælpe jeres søn til et bedre skoleliv. Her kan I også bringe hans egne ideer på banen. Det er positivt, at jeres søn har gode sociale kompetencer og et godt forhold til sine kammerater, men der skal mere til. Hvad det er, må I først og fremmest tale med skolen om.

Venlige hilsener
Forældrerådgivningen