Forskelle på lovligt og ulovligt fravær

Forskelle på lovligt og ulovligt fravær

Læs om forskellene på lovligt fravær og ulovligt fravær

Hej

Jeg vil høre om I kan fortælle mig forskelle på lovligt og ulovligt fravær fra undervisningen. 
Min datter har været meget væk i løbet af efteråret, da hun har været syg flere gange og i længere tid. Hver gang har vi givet skolen besked om, at hun var syg. 
Er det lovligt eller ulovligt fravær, når man er hjemme f.eks. på grund af influenza? Skolelederen har nemlig lige ringet for at fortælle, at min datter nu har så meget fravær, at han skal give besked til kommunen. Jeg troede ellers, det kun var ved ulovligt fravær, men jeg har måske fejltolket reglerne?


Hej

Du kan tage det helt roligt. Alt fravær, der skyldes sygdom, er lovligt fravær. 
Hvis skolen finder det nødvendigt, kan de bede om en lægeerklæring, der dokumenterer jeres datters sygdomsforløb. Der findes ikke præcise regler for, hvem der skal betale for lægeerklæringen. Det er dog kutyme, at skolen dækker udgiften.

Du kan derfor oplyse skolelederen om, at I opfatter jeres datter fravær som lovligt fravær pga. sygdom, og at I derfor forventer, at der ikke er grundlag for at gå videre med sagen. For en sikkerhedsskyld vil jeg anbefale dig, at du gemmer en kopi af de mails, du har sendt vedrørende din datters sygdomsforløb, så I har dem som dokumentation.

Venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

4. oktober 2023

af

Læs også

25.08.21
Principper for klassekassen
Om at få penge retur fra klassekassen
25.08.21
Fortrudt skoleudsættelse
Om at fortryde valg om skoleudsættelse