Hvad betyder det at være frivillig rådgiver?

Hvad betyder det at være frivillig rådgiver?

I denne artikel fortæller Siff Bennekow, hvad det vil sige at være frivillig rådgiver hos Forældrerådgivningen.

Dette spørgsmål blev stillet til Siff Bennekow, som har været frivillig rådgiver hos Forældrerådgivningen siden marts 2021. Siff Bennekow har uddannet sig som folkeskolelærer, og har derefter læst kandidaten Uddannelsesvidenskab. Siff har stor arbejdserfaring med blandt andet specialområdet, inklusion, sociale- og psykiske vanskeligheder (AKT) herunder observation, handleplaner og dysleksi.
 

Motivation for at være frivillig rådgiver

Siff havde længe fulgt nogle facebookgrupper med forældre til børn, der havde udfordringer med skolevægring, og hun erfarede, at der var et stort behov for forældre at få hjælp, men syntes ikke, at det var det rette forum at yde rådgivning i. I disse facebookgrupper blev Siff opmærksom på Forældrerådgivningsens eksistens, og kontaktede Forældrerådgivningen for at blive frivillig rådgiver. Siff uddyber i forbindelse med dette:

Jeg kunne mærke, at jeg havde stadigvæk meget viden og erfaring at give ud af, samt personlig erfaring med skolevægringsproblematikkerGennem min bachelor på læreruddannelsen og gennem kandidaten i uddannelsesvidenskab, hvor vi har arbejdet meget med policy og uddannelsessystemet kunne jeg mærke, at jeg sad med en masse viden, som jeg kunne dele ud af og på den måde hjælpe forældre, som ikke har samme indblik i lovgivning, uddannelsessystemet, visitation m.m. ”. 
 

Hvilket udbytte får du ud af at være frivillig rådgiver?

Jeg får følelsen af at kunne hjælpe forældre og børn, det gør mig glad og giver mig energi, selvom det er nogle hårde problematikker, og forældre der er ulykkelige – som regel ender det med, at forældrene igen har mod på at kæmpe videre.”

Siff Bennekow fortæller, at man bliver fagligt udfordret og på den måde udvikles som menneske. Samtidig får man muligheden for at blive en del af et stærkt fællesskab, der består af nogle meget dygtige mennesker, som også gerne vil gøre en forskel. 

Læs mere om hvordan det er at være rådgiver
 

Rådgivningen og forældrenes problemstillinger

Som frivillig rådgiver i Forældrerådgivningen er du med til at gøre en forskel for børn og forældre i skolen. Arbejdet som frivillig rådgiver indebærer at rådgive forældre i problemstillinger på skoleområdet, der både tilbydes via mail og telefonisk. Siff Bennekow fortæller, at man skal være opmærksom på som rådgiver: 

Rådgivning er ikke bare rådgivning, for vi skal jo ikke komme med svaret, ofte sidder forældrene med svaret selv, da de kender deres børn bedst, men som rådgiver hjælper jeg dem med at være mere specifikke. Nogle gange er det sort på hvidt, men som ofte så er det ofte komplekse problemstillinger, hvor det handler om at finde ind til kernen ved at spørge ind, lytte, henvise eller klæde på til samarbejde og kommunikation. Vi hjælper også med, hvor man skal henvende sig, og hvor man kan klage, hvis der er behov for det.”. 

Selve rådgivningen har til formål at hjælpe forældrene med faglig sparring til at håndtere problemstillinger på skoleområdet ved at lytte og dele ud af sin faglig viden. I forbindelse med dette udtaler Siff Bennekow: 

”Det er det hele værd, når en henvendelse ender med: jeg er så glad for at jeg endelig fik taget mig mod til at kontakte jer – nu ved jeg, hvordan jeg skal agere herfra”
 

Hvordan ansøger man om at blive frivillig i Forældrerådgivningen?

Send en mail til foraeldreraadgivningen@skole-foraeldre.dk. Skriv lidt om dig selv, din erhvervserfaring og hvorfor du gerne vil være rådgiver i Forældrerådgivningen.

Læs mere om, hvordan man bliver frivillig rådgiver

Senest opdateret den

4. oktober 2023

af

Læs også

En dreng klipper i et orange papir
06.05.22
Webinar om særligt sensitive børn
Læs mere om vores webinar, der omhandlende særligt sensitive børn.
29.04.22
Webinar om dit barns første dag i SFO
Læs mere om vores webinar omhandlende en god start i SFO.