Hvad er ADHD/ADD?  

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det indebærer altså forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.  

Begavelsesmæssigt er mennesker med ADHD som alle andre. Børn, unge og voksne med ADHD har specifikke vanskeligheder med regulering af deres opmærksomhedsfunktion, styring af energiniveauet samt med planlægning og overblik. Det betyder forskellige udfordringer som: 

• Problemer med at skabe overblik og struktur 

• Vanskeligheder med at planlægge aktiviteter (fx. hvornår på dagen skal jeg til fritidsaktiviteter, hvor lang tid før skal jeg gå hjemmefra for at nå at være et bestemt sted på et givet tidspunkt mm.)  

• Forringet arbejdshukommelse (som giver problemer med at huske flere ting ad gangen og dermed at planlægge og strukturere)  

• Dårlig tidsfornemmelse 

Det gør det svært at planlægge sin dagligdag. Og for børn giver det ofte store indlæringsvanskeligheder og sociale problemer.  

Man kan ikke selv gøre noget for at undgå at få ADHD. Men man ved at det forekommer oftere i nogle familier, dvs. At et barn med ADHD oftest vil have et familiemedlem som også har det.  

Hvis der er mistanke om ADHD hos barnet, kan du rådføre dig med din læge. For nogle børn kan det være essentielt, at barnet bliver udredt, således barnet kan få den rette hjælp. Hjælpen kan både indebære medicin og mestringsteknikker, hvilket kan være en stor hjælp for barnet, da ADHD ikke forsvinder med alderen. Flere mennesker med ADHD, kan også have stor gavn af andre tiltag, som pauser, samt en struktureret dagligdag mm. Alle mennesker med ADHD har derfor ikke nødvendigvis brug for medicin for at kunne fungere.  

ADD er i høj grad det samme som ADHD, hvor den eneste forskel ligger i, at ADD udelader H’et , der står for hyperaktivitet. Med dette menes der, at barnet, der er diagnosticeret med ADD dermed er langt mere stille, men har de samme forstyrrelser af opmærksomhed som børn med ADHD.   

Hvad er autisme? 

I dag dækker autisme i stedet hele spekteret, og man skelner mellem Autisme Spektrum Forstyrrelse med støttebehov, Autisme Spektrum Forstyrrelse med stort støttebehov og Autisme Spektrum Forstyrrelse med meget stort støttebehov.  

Det nye diagnosesystem understøtter nemlig, at støttebehovet hos barnet kan ændre sig løbende i forbindelse med, at barnet udvikler sig og bliver bedre til at navigere i dets miljø og hverdagsomgivelser.  

Diagnosen autisme indebærer, at barnet har flere områder, hvor det er påvirket i større eller mindre grad, og disse områder vil desuden påvirke hinanden.   

De områder som påvirker barnet er blandt andet mentaliserings evne. kommunikationsvanskeligheder samt sociale vanskeligheder. Barnet kan desuden være ekstra sårbar i forhold til dets sanser, og føle ubehag ved lyde, lugte og berøring.  

Der findes ingen behandling som kan fjerne autisme. Derfor er det vigtigt at fokuserer på hvordan, man bedst kan støtte barnet i at forbedre bestemte symptomer. Her spiller tidlig diagnose og behandling ind. Her fokuseres der på barnets kommunikation, sociale relationer og sprogfærdigheder. Fordi autisme er et spektrum findes der ikke en behandlings indsats som passer alle, derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i hvert enkelt barn.  

Hvordan kan du som forældre hjælpe: 

• Skab struktur, genkendelighed og forudsigelighed.  

• Sørg for visuelle hjælpe midler som piktogrammer ugeskema mm.  

• Tag hensyn til barnets sensoriske følsomhed, fx hørebøffer, skærmning og tøj uden kradsende mærker eller andet. 

• Sørg for at relaterede tilstande bliver behandlet, som ADHD og angst.  

• Vær tålmodig, alt udvikling tager tid. Pas på med at stille for høje krav som barnet ikke kan leve op til  

Hvad er OCD?  

Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en psykisk lidelse, hvor barnet igen og igen vil opleve de samme tvangstanker og tvangshandlinger. OCD kan forekomme i mange forskellige niveauer, da det kan være enkelte, små ritualer i hverdagen, der en gang imellem vender tilbage, men også mere alvorlige OCD-tilstande hvor barnet stort set bruger alle døgnets timer på at udføre særlige ritualer og tvangshandlinger.   

Både tvangstanker og tvangshandlinger kommer til udtryk ved, at barnet føler, at det skal gøre de bestemte ritualer og handlinger – oftest i en bestemt rækkefølge, for ellers vil der ske noget forfærdeligt, enten med barnet selv eller barnets familie.   

Oftest kan disse tvangstanker og tvangshandlinger være forbundet med vaske- eller rengøringsritualer med fokus på sygdom, bakterier og snavs. Derudover kan det også sagtens være, at barnet har et behov for at tjekke nogle ting flere gange, sørge for tingene står som de plejer i en bestemt rækkefølge, holde øje på noget bestemt eller lignende.   

En vigtig pointe når man skal diagnosticere OCD er, at barnet er fuldt bevidst om, at det har disse tanker. Dermed kan OCD udelukkende diagnosticeres ved at kigge på barnets adfærd, og psykiatrien kan stille spørgsmål som f.eks.: ”føler du ofte, at du skal gøre bestemt ting, selvom du ved, at det ikke er nødvendigt?” og lignende spørgsmål, for at undersøge hvorvidt barnet lider af OCD.  

Hvad er angst?  

Angst kan være en almindelig følelse hos alle mennesker. Den fungerer som et slags advarselstegn i situationer som føles farlige. Hos nogle børn og unge opstår der en angst uden at der er en reel fare, eller at angsten er overdreven i forhold den egentlige situation. Angsten hos nogle børn og unge kan blive voldsom at den hæmmer barnets dagligdag.  Når det sker, er der tale om en angstlidelse.  

Når der er tale om en angstlidelse, er symptomerne overdrevne i forhold til risikoen. Bare tanken om at blive udsat for den frygtede situation kan give angstsymptomer. Et barn, der lider af angst, vil gøre alt for at komme væk fra situationen eller undgå overhovedet at komme i situationen. Barnet bruger ofte megen tid på at bekymre sig om situationen  

Typerne af angst hos børn, er på mange måder de samme, som man ser hos voksne, men bestemte angstlidelser starter ofte især i bestemte aldersgrupper. Symptomerne kan ligeledes variere afhængigt af barnets alder.   

Angsttilstande hos børn og unge omfatter: 

• Angst for at blive adskilt fra mor og far (separationsangst) 

• Angst for sociale situationer (social angst) 

• Vedvarende ængstelighed og bekymring som præger hele hverdagen (generaliseret angst) 

• Angst for bestemte ting og situationer (fobier) 

• Stærk angst som kommer i anfald (panikangst) 

Følelsesmæssigt kan angsten være alt fra vedvarende ængstelse eller bekymringstendens til voldsom angst eller panikfølelse. Der ses også irritabilitet og vrede eller tristhed. 

Kroppen reagerer typisk med stærke symptomer som for eksempel: mavepine, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, kvalme, muskelspændinger eller anspændthed. Disse symptomer kan medføre, at man bliver bange for at være alvorligt syg, eller ligefrem i livsfare. 

Barnets vil naturligt enten prøve at undgå det, som barnet er bange for, eller gøre en masse for at sikre sig imod det, som det er bange for. Barnets adfærd for at undgå situationen kan blive meget voldsom (græder, råber, stikker af, skælder ud, slår og sparker)  

Blandt børn og unge er angstlidelser den hyppigst forekommende psykiske lidelse, som desværre kan medføre store konsekvenser og begrænsninger i barnets videre liv, men oftest også for den nærmeste familie. Det er derfor yderst vigtigt, at barnet hurtigt får tilbudt målrettet behandling, således barnet kan slippe af med angstsymptomerne igen.  

Jeres barn kan være i målgruppen for det lettilgængelige tilbud. 

Hvad er depression?