De fem mest hyppige diagnoser hos børn og unge i skolen

De fem mest hyppige diagnoser hos børn og unge i skolen

Du har måske hørt om ADHD, autisme, OCD, angst og depression, men hvad indebærer disse diagnoser egentlig?

Hvad er ADHD/ADD? 

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det indebærer altså forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet, og anses som et psykisk handicap.  

ADHD er i størstedelen af tilfældene arveligt betinget, da forældre med ADHD eller lignende diagnoser, ligeledes får børn med ADHD. Dog kan ADHD også forekomme hos børn, der har været udsat for alkohol, rygning eller andre former for rusmidler under moderens graviditet. 

Hvis der er mistanke om ADHD hos barnet, er det essentielt, at barnet bliver udredt, således det kan få den rette hjælp. Hjælpen kan både indebære medicin og adfærdsterapi, og det kan være en stor hjælp for barnet, da ADHD er ikke noget der forsvinder med alderen. 

ADD er i høj grad det samme som ADHD, hvor den eneste forskel ligger i, at ADD udelader H’et , der står for hyperaktivitet. Med dette menes der, at barnet, der er diagnosticeret med ADD dermed er langt mere stille, men har de samme forstyrrelser af opmærksomhed som børn med ADHD.  

Hvad er autisme? 

Førhen har man inddelt autisme i flere forskellige typer, som man oftest genkender ved aspergers syndrom, atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU), gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden (GUA) og infantil autisme. 

I dag dækker autisme i stedet hele spekteret, og man skelner mellem Autisme Spektrum Forstyrrelse med støttebehov, Autisme Spektrum Forstyrrelse med stort støttebehov og Autisme Spektrum Forstyrrelse med meget stort støttebehov. 

Det nye diagnosesystem understøtter nemlig, at støttebehovet hos barnet kan ændre sig løbende i forbindelse med, at barnet udvikler sig og bliver bedre til at navigere i dets miljø og hverdagsomgivelser. 

Diagnosen autisme indebærer, at barnet har flere områder, hvor det er påvirket i større eller mindre grad, og disse områder vil desuden påvirke hinanden.  

De områder som påvirker barnet er blandt andet mentaliseringsevnen, kommunikationsvanskeligheder samt sociale vanskeligheder. Barnet kan desuden være ekstra sårbar i forhold til dets sanser, og føle ubehag ved lyde, lugte og berøring. 

Hvad er OCD? 

Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en psykisk lidelse, hvor barnet igen og igen vil opleve de samme tvangstanker og tvangshandlinger. OCD kan forekomme i mange forskellige niveauer, da det kan være enkelte, små ritualer i hverdagen, der engang imellem vender tilbage, men også mere alvorlige OCD-tilstande hvor barnet stort set bruger alle døgnets timer på at udføre særlige ritualer og tvangshandlinger.  

Både tvangstanker og tvangshandlinger kommer til udtryk ved, at barnet føler, at det skal gøre de bestemte ritualer og handlinger – oftest i en bestemt rækkefølge, for ellers vil der ske noget forfærdeligt, enten med barnet selv eller barnets familie.  

Oftest kan disse tvangstanker og tvangshandlinger være forbundet med vaske- eller rengøringsritualer med fokus på sygdom, bakterier og snavs. Derudover kan det også sagtens være, at barnet har et behov for at tjekke nogle ting flere gange, sørge for tingene står som de plejer i en bestemt rækkefølge, holde øje på noget bestemt eller lignende.  

En vigtig pointe når man skal diagnosticere OCD er, at barnet er fuldt bevidst om, at det har disse tanker. Dermed kan OCD udelukkende diagnosticeres ved at kigge på barnets adfærd, og psykiatrien kan stille spørgsmål som f.eks.: ”føler du ofte, at du skal gøre bestemt ting, selvom du ved, at det ikke er nødvendigt?” og lignende spørgsmål, for at undersøge hvorvidt barnet lider af OCD. 

Hvad er angst? 

Blandt børn og unge er angstlidelser den hyppigst forekommende psykiske lidelse, som desværre kan medføre store konsekvenser og begrænsninger i barnets videre liv, men oftest også for den nærmeste familie. Det er derfor yderst vigtigt, at barnet hurtigt får tilbudt målrettet behandling, således barnet kan slippe af med angstsymptomerne igen. 

Angst er en følelse, som er ligeså naturlig som vrede og glæde. For nogle kan angst dog gå hen og blive en permanent del af hverdagen, og angsten vil dermed udvikle sig til en sygdom.  

Med dette menes, at angsten kan tage styringen hos barnet og medføre, at helt normale hverdagsaktiviteter såsom at være mange mennesker samlet på et sted, at gå i skole, at gå til sport eller lignende, kan medføre angstanfald på trods af der ingen reel fare er at finde. 

Angst forekommer i forskellige niveauer og udtryk, og for at planlægge og eksekvere den bedste behandling, er det vigtigt at få hjælp til at konkretisere angsten hos barnet.   

Hvad er depression? 

Depression er ligeledes en psykisk lidelse, som kan ramme alle, både børn og voksne. 

Måden depression kommer til udtryk hos barnet er, at det tit føler sig meget ked af det og trist, men oftest har svært ved at forklare hvorfor det føler, som det gør. Et andet tegn på depression er, at barnet vil trække sig fra mange sociale arrangementer, og ting som barnet førhen har været glad for og vist interesse for, vil pludselig ikke have den samme gejst hos barnet. Depression er svært at diagnosticere, da det udvikler sig over tid og oftest er en meget langsom proces.

Det vides ikke med sikkerhed hvorfor nogle børn rammes af depression, men der er mange faktorer der spiller ind. Det kan både være øget sårbarhed, men også genetiske betingelser. 

Nogle børn vil også føle fysiske komplikationer og symptomer, såsom hoved- og mavepine, og jo længere depressionen får lov at herske, jo sværere bliver det at blive rask igen. Derfor er det nødvendigt med både professionel hjælp og behandling, da barnet depressive tilstand kan medføre store konsekvenser i det senere liv. 

 

Har du mistanke om, at dit barn har en af ovenstående diagnoser, kan du læse mere om processen for at få dit barn udredt

Senest opdateret den

4. oktober 2021

af

Læs også

20.12.21
Hvad betyder det at være frivillig rådgiver?
I denne artikel fortæller Siff Bennekow, hvad det vil sige at være frivillig rådgiver hos Forældrerådgivningen.
22.09.21
Gode råd: Hvad er processen for at få mit barn udredt?
Læs mere om hvad processen er for at få dit barn udredt